Om afhandling.dk

Afhandling.dk er et system knyttet til Multivers Academic (Forlaget Multivers), der gør det enkelt og som regel økonomisk overkommeligt at få en afhandling udgivet.

Multivers Academic er en serie videnskabelige udgivelser fortrinsvis inden for humaniora og teologi. De udkommer som trykte bøger og som e-bøger i Open Access.

Enhver magisterkonferens, ph.d.- og doktorafhandling er automatisk berettiget til at udkomme her, men Multivers Academic er også åbent for andre videnskabelige monografier.

Fagfællebedømmelse

Multivers Academic har et fagfællepanel, der anviser den bedst egnede fagfælle til at bedømme en afhandling. Den valgte fagfælle forbliver anonym. Det vil fremgå af bogens kolofonside, at den er fagfællebedømt. Magisterkonferenser, ph.d.- og doktorafhandlinger bliver dog ikke fagfællebedømt.

Open access

Multivers Academic går helhjertet ind for Open Access, og vi mener, at afhandling.dk's udgivelsessystem åbner for en forretningsmodel, hvor det vil kunne lade sig gøre at få alle afhandlinger, baseret på statsstøttet forskning udgivet i Open Access. Året efter at din afhandling er udgivet som trykt bog, bliver den lagt ud som e-bog i Open Access.

Finansiering

Afhandling.dk's system gør det muligt at udgive din afhandling for 15-19.000 kroner. Læs mere under menupunktet Finansiering.

Multivers Academic - Afhandling.dk | afhandling@multivers.dk 

Hyskenstræde 3, st. | 1207 København K | Telefon: 70 26 80 66 | CVR: 27369170